HVORDAN MED PRAKTIK?

Når du tager en erhvervsuddannelse, skal du også i praktik. Det er en væsentlig del af uddannelsen, og det er her du virkelig får faget ind under huden. Når du er i praktik får du kolleger, skaber nye relationer og udbygger dit netværk. Går din praktikperiode godt, kan det være, at du bliver tilbudt et job efter endt uddannelse. Din praktikvært kan også anbefale dig til kolleger i branchen, og så er du pludselig foran i køen.

En praktikperiode kan sagtens give gode sidegevinster: Måske bliver du hård til at vælte ud af sengen klokken kvalm om morgenen, for at møde i bageriet - eller måske bliver du lokalmester i bleskift. Under alle omstændigheder er praktik en supergod måde at få dybere indsigt i et fag.

Står du og mangler en praktikplads - eller er du i tvivl om, hvordan du skaffer dig en? Så er her links til nogle hjemmesider, hvor du kan få inspiration og gode råd:

http://www.ug.dk/forside/flereomraader/maalgrupper/6til10_klasse/saadan_soeger_du_praktikplads.aspx
http://www.findpraktikplads.dk/
http://www.emu.dk/erhverv/praktik/mestforelever/index.html

Praktik eller skole?

Vidste du i øvrigt, at det godt kan betale sig at starte sin uddannelse med grundforløbet. Det er som regel nemmere at skaffe en praktikplads, hvis du allerede kender lidt til faget, inden du skal i praktik. Længden og indholdet i din uddannelse er den samme uanset om du starter i praktik eller på skole.

Louise Larsen

76637666

Catrine Mortensen

63413245